7. gang var lykkens gang |
|
|||||||
|
Da Søren Krelskov i weekenden den 23.-24. januar 2010 stillede op til sit 7. Danmarksmesterskab i hundeslæde MTB var det med blandet motivation og forventninger. Løbet var flyttet fra Silkeborg Nordskoven til Tisvilde Hegn, og sporlængen var blevet ændret fra 6,5 km. til 8,2 km. ugen forinden. Sidst men ikke mindst, var en af de bærende hunde blevet syg, så han ikke kunne deltage, og derfor måtte der indtræde en reserve.
Lørdag formiddag gik starten så på de snedækkede Nordsjællandske skovveje. Undervejs skulle en Søren og hundene forcere en stejl stigning – noget atypisk for det ellers flade Nordsjælland. Da Søren kom i mål sagde et kig på tiden 19:23, 1:10 hurtigere end nr. 2. En placering der holdt dagen ud. Søndag, skulle 1. pladsen forsvares. Alt var klart og taktikken sagde, min. 25 km/t. hele vejen rundt for at holde konkurrenterne bag ham. På de første 45 m. blev der accelereret fra 0-32,7 km/t. så der var fart på hundene. Måltiden sagde 19:09, hvilket må siges at være tilfredsstillende. Samlet vandt Søren med 2:55 til nr. 2. Der skal lyde et stort tillykke med det velfortjente mesterskab til Søren og hundene fra GripGrab!
|
|


