|
|
|
|||||||
|
Når 2010 udgaven af HH Freeride DM løber af stablen i påsken er det med GripGrab som sponsor for første gang i de tre år konkurrencen har kørt.
Hos GripGrab glæder vi os utroligt meget over muligheden for at eksponere vores skihandsker overfor nogle af de bedste skiløbere herhjemme og alle tilskuerne, der forventes at dukke op til arrangementet i Les 2 Alpes. Sidste år deltog 73 danske freeridere på et niveau, der med offpistekørsel i svimlende høj kvalitet, lover godt for fremtiden for dansk freeride-skiløb. Målet i år er over 100 deltagere, mens publikumstallet forhåbentligt rammer de 2000. Konkurrencen løber over to dage – en kvalifikations- og en finaledag. Begge dage byder som regel på masser af dramatik med drabelige styrt, vovede afsæt fra meterhøje klipper og skiløb i ekstrem fart, mens de kompetente dommere vurderer hver enkelt deltager ud fra udøverens evne til at forene fart, kontrol, linjevalg, aggressivitet og flow i en højere enhed. |
|


